Chauffør – uopfordret ansøgning

Bliv chauffør hos QARS
Hos QARS er en chauffør ikke “bare” en chauffør. Du er en vigtig del af det daglige flow – og samtidig en af vores ambassadører ude hos kunderne.
Som chauffør står du blandt andet for at hente og bringe biler og løse emner til og fra lakering. Du får derfor en hverdag med stor kontaktflade, hvor god service, ansvarlighed og en positiv tilgang er afgørende.
Vi har løbende behov for stabile og servicemindede chauffører i hele landet, både på fuldtid og deltid.
Vi leder efter dig, der:
- Som minimum har kørekort til bil og trailer – kørekort til lastbil er en fordel.
- Er stabil, ansvarsbevidst og møder til tiden.
- Er serviceminded og trives med kontakt til mange forskellige mennesker.
- Passer godt på de biler og emner, du får ansvaret for.
- Bevarer overblikket og møder kunder og kolleger med en positiv indstilling.
- Er fleksibel og har lyst til at bidrage til den daglige drift.
- Er fortrolig med almindelig brug af IT og digitale løsninger.
Det kan du forvente
Som chauffør bliver du en del af et QARS-værksted, hvor samarbejde, kvalitet og god service er en naturlig del af hverdagen.
Du får en selvstændig rolle med ansvar og kontakt til både kunder og kolleger – og bliver samtidig en del af et team, hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere.
Der kan være mulighed for både fuldtids- og deltidsarbejde, afhængigt af behovet hos det enkelte QARS-værksted.
Ansøgning
Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger fra chauffører i hele landet.
Send en kort ansøgning til
Om QARS
QARS er et landsdækkende netværk af professionelle autolakerere og skadecentre med fokus på høj kvalitet, effektivitet og professionel håndtering af B2B-kundesamarbejder.
Med centraliseret taksering, strømlinede processer og teknisk support hjælper vi blandt andet bilimportører, forsikringsselskaber, leasingselskaber, forhandlerkæder og større flådeejere med at sikre effektive og professionelle skadeforløb.
QARS er desuden autoriseret XPENG-skadeservicepartner i Danmark.
Bliv en del af holdet – og vær med til at sikre kvalitet hele vejen fra første henvendelse til færdig reparation.