Når danskerne vender hjem fra ferie er det typisk med en masse gode minder. I år har turister i det nordlige Italien dog også fået voldsomme haglskader på deres biler med hjem. Efter det voldsomme vejr med kæmpehagl på størrelse med tennisbolde, har mange biler fået store skader. For nogen er skaderne endda så voldsomme, at det er nødvendigt at bugsere bilerne hjem.
Hvert år modtager vi biler med haglskader, når danskerne kommer hjem fra ferie. Det er derfor ikke nyt for os at udbedre haglskader, men i år ser vi dog markant større skader, og det udfordrer vores værksteder.
Selvom vores værksteder er klar til at tage imod alle disse biler, kan man dog opleve lange ventetider. Vi mangler nemlig massivt medarbejdere på både plade- og laksiden. På biler med meget store skader kan tage helt op til 70 arbejdstimer at udbedre skaderne – Hvilket betyder, at indskrivningstiderne bliver længere.
Reparation af haglskader
Haglskader kan både vise sig som små buler eller revner i lakken. Derfor er det også en god idé at få et professionelt og specialiseret værksted til at udbedre skaderne. Har haglene givet revner i lakken, er det også nødvendigt med en lakreparation. Mange buler kan vi dog udrette uden bilen skal omlakeres.
Fra vores værksteder udfører vi en omhyggelig skadesinspektion, hvor vi gennemgår skaderne på bilen og kommer med en vurdering af skadernes omfang. Vi kan spotte selv de mindste ujævnheder, og vi sørger for et professionelt resultat, så din bil igen fremstår som ny.
Mangel på arbejdskraft og kapacitet
Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Forsikring & Pension kan vi se, at gennem de sidste 5 år er antallet af skader øget med 11%. I samme periode er antallet af karosseriteknikere og autolakerer faldet med 4%. Det sætter derfor et pres på vores værksteder og vores medarbejdere, selvom autoskadebranchen mellem 2012-2021 har øget sin effektivitet med 28%.
Vi mangler også medarbejdere på vores værksteder, og det er med til at presse vores kapacitet. Derfor er vi nødt til at prioritere vores opgaver, og nogle personer vil derfor opleve en lang ventetid – og det påvirker også dem, der ikke er ramt af haglskader.
Mangel på reservedele
Det er ikke kun de danske værksteder, der nu har travlt med at udbedre haglskader. Der var mange andre europæiske turister i samme område, som også har fået haglskader på deres biler. Derfor er der en større efterspørgsel efter de samme reservedele på producenternes reservedelslagre.
Har du en bil med haglskader, kan det derfor være en god idé allerede nu, at kontakte et af vores værksteder. Vi beder dig dog også om at væbne dig med tålmodighed.
Tal med dit forsikringsselskab
Nogle forsikringsselskaber og bilforsikringer dækker haglskader på biler. Er det tilfældet vil de også kunne hjælpe dig, hvis du har behov for en lånebil. Vores værksteder kan ikke garantere lånebiler til alle – særligt ikke dem, hvis biler endnu ikke er kommet på værksted.
Hav tålmodighed
Vores karosseriteknikkere og autolakerer er klar til at hjælpe jer med at få udbedret jeres haglskader, men vi beder jer om at have tålmodighed. Vi har travlt på vores værksteder, men vi arbejder på højtryk på at hjælpe alle, der henvender sig.
Find et værksted nær dig og send en forespørgsel her.